Vi fjerner blade, kviste og mos fra tagrender
Vi tilbyder tagrendesugning, hvor vi effektivt renser dine tagrender og nedløbsrør for blandt andet blade, kviste og mos. Dermed sikrer du, at vand fra sne og regn forsat kan blive ført korrekt væk fra taget, og du undgår, at tagrenderne løber over.
Forstoppede tagrender fører ikke kun til, at de løber over og måske skaber ansamling på uhensigtsmæssige steder omkring huset. Det kan i værste fald føre til, at der opstår fugt-, frost- og rådskader på både tag, facade og sokkel.
Mange glemmer at holde øje med tagrenderne, men vi kommer gerne i faste intervaller eller sender en påmindelse, når tiden nærmer sig. Det er forskelligt fra hus til hus, hvor ofte tagrenderne skal efterses og renses. Det kommer blandt andet an på, om huset er omgivet af store træer.